Ofte stillede spørgsmål
Mine supportsager
Hjælp og support
Opret bruger - Log ind
Hopregister forside
Søg kanin
Tilføj kanin
Kaninoversigt
Søg fører
Føreroversigt
Søg stald
Tilføj stald
Staldoversigt

Hopregisterets Årsrapport 2016

Tal og fakta for Kaninhop i Danmark

2016 startede rigtigt godt, og helt frem til og med august lå vi med antal starter et sted i mellem rekordårene 2014 og 2015 – i februar og marts satte vi endda rekord med det højeste starter vi har haft i disse måneder. Desværre gik det hele i stå ved efterårets begyndelse, da der blev konstateret VHD2 i Danmark. For første gang i mange år, var der ikke en eneste start i en hel måned, september 2016 – i oktober blev der afholdt et enkelt lille stævne og både i november og december var der 4 stævner rundt i landet. I løbet af året blev det til 108 stævner, 394 konkurrencer  og 9838 starter i alt.

Den person der er har deltaget ved flest stævner i 2016 er Patricia Møllnitz med 38 stævner, stærkt forfulgt af Camilla á Argjum, Mia Hansen og Aase Bjerner, som har været afsted til 36 stævner. Den person der har haft flest starter i 2016 er helt suverænt Mia Hansen med 752 starter.

Den kanin der i 2016 har haft flest starter er Dundine's Esmeralda, som har haft 61 starter, som på alle starter har været ført af Patricia Møllnitz.

Stamtræerne bliver ved med at blive større og større i Hopregisteret. De største stamtræer ved udgangen af 2016 er Stampestaldens kuld fra 22. april, hvor der er 845 kaniner i stamtræet i 17 generationer.

Den klasse der har været afholdt flest gange i løbet af året er middelsvær lige, som har været afholdt 54 gange (14% af alle konkurrencer) efterfulgt af let lige, som har været afholdt 47 gange (12%).

Igen i år er det Gladsaxe, som er den forening, som har afholdt flest konkurrencer – de har afholdt 64 konkurrencer, hvilket er 16% af alle afholdte konkurrencer. Næstflest konkurrencer har Hørsholm-Lyngby haft med 57 stk., som er 14% af alle årets konkurrencer.

I 2016 blev der uddannet 2 nye dommere, begge fra den nordlige del af Jylland – det var Dorthe Veggerby Laustsen fra Vesthimmerland og Marianne Bredkjær Tougaard fra Viborg. Igen i 2016 er det Stina Brahtz Nagel, som i løbet af året har dømt flest konkurrencer og også flest starter med 56 konkurrencer og 1549 starter, hvilket er 16% af samtlige starter over året.

Største stævne var Vilsmølle Cup hos Karina i Holsted med 461 starter. Største enkeltdagsstævne var 3-års-fødselsdagsstævne for Gladsaxe Kaninforening på Grønnegården i Søborg med 209 starter. Største konkurrence var længdehop ved Vilsmølle Cup hos Karina i Holsted med 86 starter.

Den kanin der i løbet af året har fået suverænt flest certifikater er Stampegårdens GdCh. Mystic Maze, som vandt hele 21 certifikater.

Den kanin, som har været med i flest år er Neottia Nidus-avis, som har været med alle år fra 2008 til 2016.

Rasmus Bjerner



Læs tidligere års årsrapporter:

Hopregisterets Årsrapport 2015

Hopregisterets Årsrapport 2014







Kontakt
Kontakt


© Copyright
Design og layout: Rasmus Bjerner
Der tages forbehold for fejl og mangler.