Ofte stillede spørgsmål
Mine supportsager
Hjælp og support
Opret bruger - Log ind
Hopregister forside
Søg kanin
Tilføj kanin
Kaninoversigt
Søg fører
Føreroversigt
Søg stald
Tilføj stald
Staldoversigt

Hopregisterets Årsrapport 2017

Tal og fakta for Kaninhop i Danmark

Det er tiden at gøre 2017 op i tal og fakta baseret på data og statistikker fra Hopregisteret.

Igen i 2017 har der desværre været sygdomsudbrud forskellige steder i landet, hvilket har betydet pauser i nogle landsdele og forsigtighed i andre landsdele. Frem til og med maj fulgte vi nogenlunde tidligere års antal starter, men efter at der den 30. maj blev meldt om flere VHD-udbrud, faldt aktivitetsniveauet over det meste af landet, og først hen mod slutningen af året nærmede vi os igen det normale aktivitetsniveau. Antallet af starter endte i 2017 på i alt 9700 stk., hvilket er det laveste siden 2011, men dog kun 1,4% under 2016, hvor vi havde 9838 starter i løbet af året.

På mange parametre har 2017 været mindre end de tidligere år - det skyldes selvfølgeligt sygdomsudbruddene, men det virker desværre også som om, at der er generel afmatning indenfor kaninhop - hvis vi kigger på antallet af danske hoppere, som har været ude til stævner, så var antallet 2013 på 218 stk., hvor det i 2017 var på 141 stk. Det vil sige et fald i aktive hoppere på 35% over 4 år. Dette kan også ses på antallet af startende kaniner og antallet af nye kaniner i løbet af året, samt på antallet af solgte startnumre, som fra 2014 til 2017 er faldet med 44%.

Nogle foreninger er gået godt frem i aktivitetsniveau, og andre er desværre gået noget tilbage. På landsplan er det blevet til 106 stævner og 378 konkurrencer i alt. Den forening som har afholdt suverænt flest konkurrencer i 2017 er Horsens og Omegns Kaninavlerforening - det er løbet op i i alt 84 afholdte konkurrencer, hvilket er 48 konkurrencer mere end året før og hele 22% af alle landets konkurrencer i 2017.

Største stævne var Høst Cup ved Løgballe Camping ved Stouby i august med 379 starter. Største enkeltdagsstævne var Forårsstævne ved Stald Helsdam tæt på Vinkel ved Viborg i maj med 187 starter. Største konkurrence var middelsvær lige åben ved Stævne ved DM/LU 2017 i Svinninge med 84 starter - faktisk er der hele 3 konkurrencer i top 3 fra dette stævne.

Årets første stævne var Nytårskur på Naturcenter Skovgaard ved Horsens den 1. januar 2017 med 92 starter, og årets sidste stævne var  Julestævne på Herrested Skole ved Ørbæk den 28. december 2017 med 127 starter.

Den klasse, der har været afholdt flest gange i løbet af året, er middelsvær lige, som har været afholdt 56 gange (15% af alle konkurrencer) efterfulgt af let lige, som har været afholdt 52 gange (14%).

Den dommer, som i løbet af 2017 har dømt både flest konkurrencer og flest starter, er Camilla Kirk Jensen, som har dømt 30 konkurrencer og 832 starter, hvilket er 8,6% af alle starter i 2017.

I 2017 blev der uddannet 5 nye dommere - det var Charlotte Elleby fra Horsens, Patricia Møllnitz fra Midt- og Vestsjælland, Christine Vang Kristensen fra Viborg, Mette Kjærgaard Brandbyge fra Viborg og Heidi Frederiksen fra Øst- og Midtfyn.

De førere/dommere der har deltaget ved flest stævner i 2017 er Mette Brandbyge og Camilla á Argjum med 35 stævner hver, stærkt forfulgt af Anja Semberg og Aase Bjerner, som har været afsted til 34 stævner. Den person, der har haft flest starter i 2017, er igen i år Mia Hansen med 583 starter.

Den kanin, der har haft flest starter i 2017, er Funnys Inabi Uchiha , som har haft 47 starter, som på alle starter, på nær en enkelt, har været ført af Patricia Møllnitz.

De længst hoppende kaniner i 2017 var Preriens Ch. Leikur ført af Bente Bøje Jensen og Zincerellas Ch. Dance of Dragons ført af Camilla á Argjum , som begge hoppede 250 cm. til Kristi Himmelfartsstævnet hos Stald Sundahl i maj måned og den højest hoppende kanin i 2017 var Sundahls Ella ført af Charlotte Elleby, som klarede 90 cm i forbindelse med træningsstævne hos Stald Helsdam i oktober.

Stamtræerne bliver ved med at blive større og større i Hopregisteret. De største stamtræer ved udgangen af 2017 er NøvlingKaniners kuld fra 19. marts 2017, hvor der er 913 kaniner i stamtræet i 13 generationer. Der er også oppe påDet er nu oppe på, at der er kaniner i registeret, som har over 2400 kaniner som efterkommere i mange generationer.

Den kanin, der i løbet af året har vundet flest certifikater, er UniKins Ch. Countdown, som har vundet 7 certifikater, hvoraf de 6 er vundet på længdehop og det sidste på elite lige. Alle certifikaterne er vundet med Camilla Kirk Jensen som fører.

De kaniner, som har været med i flest år, er Neottia Nidus -avis og Lyngholms New Delhi, som begge har været med alle år fra 2008 til 2017.

Den person, som har været med flest år er Rasmus Bjerner, som har været med alle år fra 1994 til 2017, dog er der i registeret ikke resultater fra alle årene.

Nedenfor er der en oversigt over de bedste gennemløb på tværs af klasserne set over hele året:

Bedste gennemløb i mini lige i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Patricia Møllnitz Dundines Kenja 0

7.64

Forårsstævne ved Grevehaven i Greve
2 Karina Vilsbøll Vilsmøllegårdens Flip Flop 0

9.21

Aftenstævne hos Janni i Brøndby
3 Mette Brandbyge Dr. Fright 0

11.19

Stævne i Gartneriet Rousing ved Skanderborg

Bedste gennemløb i mini kroget i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Mette Brandbyge Stampegårdens Mint Majesty 0

17.38

Sensommerstævne på Asmild Plantecenter i Viborg
2 Mette Brandbyge Sharpies Knock Out 0

17.75

Landsskuet i Herning
3 Lisa Hein Thorsøs Hermione 0

19.00

Sensommerstævne på Asmild Plantecenter i Viborg

Bedste gennemløb i let lige i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Alison Bøje Due Jensen Stald Fuglsangs Baltas Lauva 0

6.97

Stævne ved Haunstrup Hopcenter ved Herning
2 Sarah Madsen Stald Fuglsangs Black Dr. Jennifer O'B 0

7.47

Stævne på St. Brøndum Stadion ved Skørping
3 Lisette Kongerslev Hønsehusets Between Two Worlds 0

8.32

Decemberstævne på Rideskolen i Bellinge ved Odense

Bedste gennemløb i let kroget i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Anja Semberg Red-SunHill Lucky Star af Stjerneregns 0

11.07

Stævne ved Haunstrup Hopcenter ved Herning
2 Anja Semberg Red-SunHill Lucky Star af Stjerneregns 0

12.25

Stævne ved Haunstrup Hopcenter ved Herning
3 Charlotte Hasselbalch Kristensen Nødkærlunds Macadamia 0

12.97

Stævne ved Haunstrup Hopcenter ved Herning

Bedste gennemløb i middelsvær lige i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Sarah Madsen Stald Fuglsangs Black Dr. Jennifer O'B (L) 0

8.60

Stævne på St. Brøndum Stadion ved Skørping
2 Bente Bøje Jensen Stald Fuglsangs Black Castiel (M) 0

8.94

Stævne på St. Brøndum Stadion ved Skørping
3 Alison Bøje Due Jensen Stald Fuglsangs Black Amelia (M) 0

9.00

Stævne i Gartneriet Rousing ved Skanderborg

Bedste gennemløb i middelsvær kroget i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Kirsten Bjerg Sommerly´s Graffiti (M) 0

14.57

Stævne ved DM/LU 2017 i Svinninge
2 Karin Moslund Lego-Gårdens C6H12O6 (Sugar) (M) 0

15.87

Julestævne på Herrested Skole ved Ørbæk
3 Julie Bøje Due Jensen Stald Fuglsangs Sedá Fennekin (M) 0

18.81

Stævne på Herrested Skole ved Ørbæk

Bedste gennemløb i svær lige i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Kirsten Bjerg Zentas SW Boz Pity 0

11.87

JM 2017 i Nustruphallen ved Vojens
2 Tanja Skou Pedersen UniKins Blackout (S) 0

12.47

Majstævne hos Janni i Brøndby
3 Camilla á Argjum Bjørkebakkens Touch of Harmony (S) 0

12.77

Stævne på Rideskolen i Bellinge ved Odense

Bedste gennemløb i svær kroget i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Mia Hansen Funnys Coccinella 0

16.22

Høst Cup ved Løgballe Camping ved Stouby
2 Line Hauritz My Name is Trouble af Gress 0

16.54

Stævne ved Roskilde Dyrskue
3 Julie Hansen Møllerhusets Interstellar 0

20.97

Høst Cup ved Løgballe Camping ved Stouby

Bedste gennemløb i elite lige i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Mette Brandbyge Bellas Lucie Kaas 0

15.82

Sensommerstævne hos Stald Helsdam ved Viborg
2 Mia Hansen Funnys Seiza 0

16.34

Høst Cup ved Løgballe Camping ved Stouby
3 Charlotte Elleby Sundahls Ella 0

18.00

Aftenstævne hos Louise i Rådved ved Horsens

Bedste gennemløb i elite kroget i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Mette Brandbyge Bellas Lucie Kaas 0

29.06

Høst Cup ved Løgballe Camping ved Stouby
2 Mia Hansen Eskirs Ch. Nio Boogaloo 0

31.34

Forårsstævne ved Stald Helsdam tæt på Vinkel ved Viborg
3 Mette Brandbyge Sheiks Ego Boost 0

31.94

Landsskuet i Herning

Bedste gennemløb i veteran lige i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Viktoria Behrendt Threms Pilens Kaikias 0

11.16

Oktoberstævne på CSU i Slagelse
2 Maria Gadkjær Malega´s Scorpio 0

14.38

Landsskuet i Herning
3 Mia Hansen Winds GCh. Nioryu 0

14.41

Decemberstævne i Halsted hallen

Bedste gennemløb i veteran kroget i 2017
Plac. Fører Kanin Fejl Tid Stævne
1 Camilla Kirk Jensen Lykkes Spiderman 0

23.85

Stævne ved Roskilde Dyrskue
2 Charlotte Elleby Lykkes Falcon 0

28.04

Stævne ved Vester Mølle ved Skanderborg
3 Charlotte Elleby Lykkes Falcon 0

29.72

Landsskuet i Herning


Rasmus Bjerner



Læs tidligere års årsrapporter:

Hopregisterets Årsrapport 2016

Hopregisterets Årsrapport 2015

Hopregisterets Årsrapport 2014







Kontakt
Kontakt


© Copyright
Design og layout: Rasmus Bjerner
Der tages forbehold for fejl og mangler.