For at en kanin kan starte til konkurrence under Danmarks Kaninavlerforening, skal den registreres med et startnummer i Hopregisteret. Startnumre købes til 40 kr. pr. stk. via Hopregisteret på adressen http://hopregister.kaninhop.dk/koeb/. Derudover har de fleste lokalforeninger også nogle startnumre til salg, enten gamle papirstartbøger eller startnumre de har købt via Hopregisteret.
Du har her en vejledning for, hvordan du køber startnumre i Hopregisteret.
STEP 1:
Vælg antal startnumre, som du ønsker at købe. Nederst kan du indtaste et antal, hvis ikke det ønskede antal er vist. Klik derefter på "Videre...".
STEP 2:
Her vil du blive bedt om at acceptere betingelserne for køb af startnumre via Hopregisteret. Gennemlæs betingelserne for køb grundigt og, hvis du accepterer, klik på knappen nederst for at acceptere og gennemføre bestillingen.
STEP 3:
Her får du informationerne om, hvilken konto du skal overføre beløbet til og du modtager samme informationer på e-mail.
STEP 4:
Log på netbank og overfør beløbet med det samme til det kontonummer og med den tekst, som du har fået oplyst i forbindelse med bestillingen.
STEP 5:
Indenfor 3-4 hverdage efter din overførsel, vil du modtage en e-mail med et link, som du skal bruge til at få tildelt (eller vælge) dine startnumre. Klik på linket i e-mailen.
STEP 6:
Du skal nu vælge, om du bare ønsker nogle tilfældige startnumre eller om du selv ønsker vælge dine startnumre. Klik "Videre...", når du har valgt. Hvis du er kaninhopansvarlig i din lokalforening, kan du også vælge, at handlen er med henblik på videresalg i lokalforeningen.
Hvis du selv vil vælge dine startnumre, bliver du præsenteret for en oversigt over de tilgængelige numre. Vælg én eller flere numre. Hvis du vælger færre numre end du har købt, vil de resterende blive tildelt automatisk. Klik på "Videre...".
Du bliver så præsenteret for dine numre og kan klikke "Godkend valget".
STEP 7:
Hele handlen er nu gennemført og dine startnumre er gemt under din konto.
Du kan til en hver tid gå ind på http://hopregister.kaninhop.dk/koeb/oversigt.php og se en oversigt over dine ordrer, brugte og ubrugte startnumre.
|